Lagkagehuset
Lagkagehuset er en moderne bagerkæde, hvor håndværk, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd.
Lagkagehuset har i øjeblikket 111 butikker i Danmark samt 9 bagerier, hvor vi bager brød og laver konditori. Lagkagehuset har også bageri og butikker i London og New York.
Hos Lagkagehuset kan du få en karriere som bagermester eller konditormester – to fag, hvor håndværk og kvalitet er i centrum:
- Bagermester
Som bagermester arbejder du med dej, surdej og ovne – og du lærer at bage alt fra sprøde rugbrød til luftige croissanter. - Konditormester
Som konditormester skaber du smukke og smagfulde kager, festkager og småkager. Du arbejder med pynt, farver og detaljer.
Hos Lagkagehuset får du
- Et stærkt fællesskab og dygtige kolleger
- Mulighed for at lære af de bedste i branchen
- En hverdag med duft af nybagt brød og lækkert konditorhåndværk
Hvilken uddannelse kan du tage, hvis du vil arbejde i Lagkagehuset?
Adgangskrav
- Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen (typisk 9. eller 10. klasse).
- Du skal have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangsprøven.
Uddannelsesveje
Du starter typisk som lærling og tager en erhvervsuddannelse som bager eller konditor. Senere kan du videreuddanne dig til mester og få ansvar for både produktion og medarbejdere.
Hvad kan du lave i Lagkagehusets virksomhedszone-stand?
- Sprøjtning med chokolade, dekoration eller skrive navn
- Sprøjtning med sprøjteglasur på rullepind- Øvning til at sprøjte på kransekage.
- Sprøjtning med sprøjtepose med tyl. Rosetter og pynt.
- Marcipan pynt og roser.
Vi har forberedt produkter hjemmefra til ”udstilling” så eleverne kan referere til noget og se hvad det kan kobles sammen med.