Se hvem du kan møde på uddannelsesmessen 2026
Her kan du få et overblik over de ungdomsuddannelser, du kan møde på uddannelsesmessen (med forbehold for ændringer):
Uddannelser inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser dækker områder som madproduktion, landbrug, naturpleje og serviceerhverv. Du kan blive fx bager, kok, gartner, dyrepasser eller landmand.
Her kan du tage erhvervsuddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser i Aarhus:
Uddannelser inden for kontor, handel og forretningsservice omfatter økonomi, salg, kommunikation, kundeservice, administration og planlægning. Du kan blive fx kontormedarbejder, salgsmedarbejder eller handelsassistent.
Her kan du tage erhvervsuddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice i Aarhus:
Uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik forbereder dig til at arbejde med mennesker i sundhedssektoren, socialt arbejde og pædagogiske institutioner. Du kan blive fx sosu-assistent, pædagogisk assistent eller tandklinikassistent.
Her kan du tage erhvervsuddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik i Aarhus:
Uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport dækker områder som håndværk, byggeri, mekanik og transportsektoren. Du kan blive fx tømrer, elektriker, mekaniker, vagt eller chauffør.
Her kan du tage erhvervsuddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport i Aarhus:
Erhvervsfaglig studentereksamen (eux) kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Uddannelsen varer op til 5 år. Med en eux har du mulighed for at arbejde som faglært eller tage en videregående uddannelse.
Her kan du tage EUX-uddannelsen i Aarhus:
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Forberedende grunduddannelse (fgu) er for dig under 25 år, som ikke er klar til gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Uddannelsen består af et introduktionsforløb og tre forskellige uddannelsesspor, som du kan vælge imellem:
- Almen grunduddannelse (agu)
- Produktionsgrunduddannelse (pgu)
- Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Her kan du tage FGU i Aarhus:
HF tager 2 år og er for dig, der ønsker en gymnasial uddannelse målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Med en udvidet fagpakke kan du også læse videre på universitetet.
Her kan du tage HF-uddannelsen i Aarhus:
Hhx er for dig, der har interesse for erhvervsliv, økonomi og handel. Uddannelsen varer tre år og forbereder dig til at tage en videregående uddannelse.
Nedenfor kan du læse mere om, hvor du kan tage HHX i Aarhus:
Htx er for dig, der interesserer dig for naturvidenskab, teknologi og innovation. Uddannelsen varer tre år og forbereder dig til at tage en videregående uddannelse.
Her kan du tage HTX i Aarhus:
Nedenfor kan du læse mere om de internationale uddannelser du tage i Aarhus:
IB - International STX Aarhus Gymnasium
- IB er en 3-årig international gymnasial ungdomsuddannelse, hvor du har fag inden for fagområderne sprog, samfund, naturvidenskab, matematik og kreativitet.
HF International Aarhus Gymnasium
- HF international er en 2-årig gymnasial uddannelse på engelsk målrettet videregående uddannelse.
En 2-årig stx er for dig, er gået ud af 9. klasse for mere end et år siden, og som ønsker at tage en gymnasial uddannelse på kortere tid. Du får undervisning i de samme fag som på den 3-årige stx.
Nedenfor kan du læse mere om den 2-årige STX- uddannelse du kan tage i Aarhus
Stx er en 3-årig gymnasial uddannelse, der forbereder dig til at tage en videregående uddannelse. Du kan vælge mellem forskellige studieretninger inden for sprog, samfundsvidenskab, naturvidenskab og kunst.
STX-gymnasierne i Aarhus har en fælles hjemmeside, hvor du kan læse mere om de specifikke STX- uddannelser, du kan tage i Aarhus: